Hvad er curly girl metoden? 

Curly girl metoden er en helt særlig hårpleje-rutine for alle, der ønsker at fremhæve deres naturlige bølger og krøller. Metoden kræver, at du bruger nogle curly girl godkendte produkter samt teknikker, der vil bidrage til hårets sundhed og fremhæve krøller og bølger. Metoden er tiltænkt som en hjælp til, hvad dit hår faktisk har brug for, og hvad der får dit hår til at falde ind i dets naturlige krøllemønster.

For at forstå Curly Girl Metoden, skal man stifte bekendtskab til historien bag. Frisøren og krølle eksperten, Lorraine Massey, der også er forfatteren bag bogen Curly Girl: The Handbook-, giver en guide til at få fremragende hår ved hjælp af specifikke produkter og stylingsteknikker, som jeg kommer til at beskrive i dette blogindlæg. I bogen beskrives der, hvordan krøllerne, ifølge Lorraine, bliver udtørret og krusede ved hårprodukter med sulfater og silikone. 

 

Hvem kan bruge curly girl metoden?


CGM henvender sig til mænd og kvinder med krøller, hvor man gennem denne metode kan se, hvor sunde krøllerne kan blive, hvis man stopper med at bruge varme styling (glattejern, krøllejern mm.), shampoo og specifikke hårpleje ingredienser. Denne tilgang til hårpleje virker både på hår med naturlige krøller, men også på dig der har permanente krøller, har du permanente krøller kan du læse mere i vores blog om permanente krøller her. Curly girl metoden virker dog på alle krøllede hår typer, men ikke på glat hår. Det vil sige at du ikke ville kunne opnå krøller ved brug af curly girl metoden hvis dit hår er glat, du vil derimod opleve at dit hår er sundere og stærkere da du ikke bruger udtørrende ingredienser i dine hårprodukter. Hvis du ønsker krøller skal du få foretaget permanente krøller hos frisøren og derefter følge curly girl metoden.



Råd til, hvordan du bedst muligt går i gang med curly girl metoden: 


For at få bedst mulige resultater og virkelig indleve din curly-girl drøm, er der visse produkter eller ingredienser, du skal undgå:

  • Shampoo (Bare rolig, du kan stadig bruge shampoo - vælg blot en sulfatfri shampoo, da det ellers vil dehydrere håret). 

  • Varme styling (ingen føntørring med varme, da varmen ødelægger håret, du kan dog bruge medium til kold luft)

  • Sulfater og Silikone (Da disse fører til tørt, beskadiget og fladt hår. Sulfat fjerner de naturlige olier fra hår og hovedbund. Silikonen kan medføre en tilstoppet hovedbund , som lukker hårstråene inde) 

  • Voks og mineralolier (ligesom silikoner kræver de fleste voksarter og mineralolier sulfater at fjerne, hvilket betyder, at de bygger sig op i dit hår)

  • Håndklædetørring af dit hår (Det er vigtigt, at du ikke bruger et almindeligt håndklæde, når håret skal tørres. Brug i stedet en bomulds t-shirt eller et håndklæde lavet af microfiber, for at undgå at håret bliver frizzy og kruset.)

  • Alkohol (selvom ikke al alkohol er dårligt, kan de fleste nedbryde hårsækken og findes næsten altid i aerosolspray, som hårspray og tør shampoo på dåse.)


    Hvilke trin skal jeg følge på curly girl metoden?


    1. Reset/sidste vask:  Det første trin på Curly girl metoden er, at dur med en sidste vask. For at med en sidste vask har du brug for en shampoo der indeholder sulfat (SLS) men ikke silikone, du kan finde Pretty Curly Girl's reset shampoo her. Formålet med den sidste vask er at rense ingredienser som ikke er godkendte på metoden heriblandt ikke-vandopløselig silikone ud af håret. På den måde kan man nulstille håret og sin curly girl rejse. 

    2. Hårvask: I dette trin skal du vaske håret med en vaskebalsam også kaldet cowash. Her vasker du håret med en balsam der også renser håret. Emnet om shampoo vs cowash (kun balsamvask) diskuteres ofte i debatten omkring krøller. Uanset om du bruger en kombination af de to eller vælger kun at balsamvaske, er der flere vigtige ting, du skal være opmærksom på. ​​Afro-struktureret, kinky, krøllet hår ( type 4) har en tendens til at være på den tørre side, fordi de naturlige olier, der produceres af hovedbunden, ikke let kan bevæge gennem krøllerne og ned til hår spidserne. Her kan brugen af ​​shampoo, selv sulfatfrie shampooer, forårsage udfordringer for nogle med type 4 krøller. Hvis du foretrækker at undlade at bruge shampoo, men samtidig oplever fedtet hovedbund, så kan du bruge en skrub i hovedbunden eller kombinere to produkter, en til at rense hovedbunden og en co-wash til resten af håret. Nogle curlies benytter sig kun af balsamvask (cowash).Her benytter man kun vaskebalsam til at rense hovedbund og hår. Mange brands producere vaskebalsam der har en tendens til at have yderligere rensende egenskaber, mens de stadig giver fugt på samme tid. Cowash giver mulighed for mere hydreret, håndterbart, blødere og glattere hår under og efter rensningsprocessen. Hvis du elsker at bruge co-wash , er du velkommen til at bruge det ofte, men overvej at vaske håret med en shampoo mindst en gang om måneden. Denne balance forhindrer overdreven produktopbygning, men bevarer de rene, fyldige, krøller, du ønsker.

    3. Plejebalsam: Plejebalsam eller conditioner er en balsam der indeholder mange plejende ingredienser og er tykkere i konsistensen i forhold til en vaskebalsam. Plejebalsam skal ikke påføres i hovedbunden men derimod i hårlængden og spidserne og skal typisk sidde længere i håret i mens man forsigtigt kammer hårknuder ud af håret med fingrene eller en bredtandet kam. Du kan finde en bredtandet kam her

    4. Styling: Krøllet hår er ofte mere tørt end glat eller bølget hår, så det er vigtigt at holde det næret og hydreret. Style altid dit hår når det er vådt for låse fugten i håret fra vandet og brug en leave-in conditioner før styling. Krøllet hår er smukt, men det kræver mere arbejde. Når du skal style dine krøller og du ønsker at krøllerne holder så skal du bruge et produkt med hold i. Det kan være en gel, creme gel eller skum. Når du bruger en gel vil dine krøller blive hårde og forme en støbning også kaldet cast. Her er det en god ide at bruge en olie til at klappe casten ud så du opnår bløde krøller. Når du styler dit hår kan du style efter definition-volume eller begge dele.

    Definition af krøller

    Krølledefinition refererer til, hvor godt dine krøller er defineret og adskilt. Du kan have perfekt formede krøller uden volumen, men som regel vil dine krøller se bedre ud med lidt volumen. For at få mere krølledefinition og adskillelse kan du bruge produkter der bidrager til definition af krøller og her er krøllecreme og gel et godt bud på produkter der hjælper med definition. Dette får krøllerne til at stå mere frem og se mere definerede ud. 

    Volume 

    For ekstra volume kan du bruge en mousse, saltvandsspray og en afrokam for at skabe mere volume og løfte håret fra rødderne. En afrokam sammen med diffuser med kold luft, når du tørrer dit hår efter styling er med til at skabe volume. En diffuser er et rundt redskab, der sættes over din hårtørrer, så dine krøller bliver større og mindre tætte. Ønsker du både definition og volumen kan du sagtens kombinere begge rutiner . Når du har stylet dit hår kan du sætte dit hår op i en plop med en t-shirt og derefter lufttørre eller bruge en diffuser.


    Hvordan undgår man at få krus i krøllet hår?

    Det er ikke altid let at få krøller til at sidde perfekt, især hvis man har et kruset hår. Men med curly girl metoden kan du faktisk få de flotteste krøller, der holder hele dagen. For at undgå krus kan du blandt andet bruge LO.C eller L.C.O metoden som er en måde at pleje kruset hår på, som giver dig de bedste resultater. Denne metode indebærer brug af en række produkter, der er specielt udviklet til kruset hår. Derudover handler det om hvilken rækkefølge man anvender produkterne i. Det første trin står for Leave-In , som skal påføres på vådt hår, inden det tørres. derefter kan man anvende olie eller creme afhængigt af om ens hår har høj eller lav porøsitet. Vi anbefaler (leavein-oil-cream) for høj porøsitet og (leavein-Cream-oil) for lav porøsitet. Cremen i rutinen forsegler fugten i dine krøller og får dem til at se sunde og skinnende ud. Olien (eller Oil Sheen) giver glans til dine krøller, samtidig med at det holder dem fugtige over tid. Derudover skal du være opmærksom på at vejret og luftfugtighed også spiller en rolle i forhold til krus og derfor kan du med fordel bruge produkter der ikke indeholder glycerin da glycerin kan trække fugt fra dine krøller (særligt i tørt miljø) samtidig med at det kan trække fugt fra miljøet til dine krøller. Sidst men ikke mindst skal du være opmærksom på hvordan du bruger din hårtørre, da det kan skabe krus hvis hårtørrer skubber luften fra hårspidserne og op. I stedet kan du bruge en diffuser til at tørre håret oppe fra toppen af hovedet og ud i siderne (hover diffusing),  så det bliver blødt og lækkert.

    Prøv curly girl metoden og se selv, hvor fantastisk dit hår kan se ud!

Du kan finde en række Curly Girl-metode-godkendte produkter listet nedenfor, som jeg personligt har været glad for og anbefaler til alle med krøller: 


      • Shea Moisture-African Black Soap Charcoal Shampoo - køb her
      • Shea Moisture-Jamaican Black Castor Oil Conditioner - køb her
      • Shea Moisture-Sugarcare leave-in Treatment - køb her
      • Curls-Poppin Pineapple Scalp Treatment - køb her
      • Flora & Curl-African Citrus Superfruit Hair Oil - køb her
      • Denman-Styling Brush D5 - køb her
      • Bouncy Curls-Satin Bonnet Cap - køb her

Produkter der er Curly girl godkendte